Brug de eksisterende fortællinger og gør dem personlige med jeres logo, piktogrammer, byvåben, særkender osv. På den måde får I jeres egen historie uden omkostningerne ved at skabe det hele fra bunden. Affaldstosserne henvender sig til kommuner, forsyninger, private og offentlige organisationer, som ønsker deres egne materialer til førskolebørn. Billedbøgerne laves i formatet 11,5 x 11,5 cm.
Skab ejerskab ved at placeres jeres eget byvåben eller logo på materialet.
Skab genkendelighed i børnehøjde ved at bruge jeres affaldspiktogrammer.
Vi ændrer i farverne, hvis I ønsker at bruge farverne fra jeres designguide.
Navne og køn på personerne kan justeres, hvis I ønsker det.
Vi kan rette til efter de regler, som gælder i jeres kommune, så bogen er topaktuel.
Vi kan indsætte jeres seværdigheder og særkender, så historien får et lokalt islæt.
Har I ønsker om andre temaer og historier, så kontakt os. Så tager vi en uformel dialog om indhold og ønsker.
Vi udvikler løbende historier inden for temaerne affald, ressourcer og miljø målrettet førskolebørn. Vi skriver historierne ind i børns hverdagsliv om emner, der optager børn, og udvikler spørgsmål, som børn og læser kan tale om efter metoden dialogisk læsning.
Herunder finder du vores skraldebil, som du selv kan printe og folde. Skraldebilen er en fantastisk måde at kombinere leg og læring på! Mange børn er fascinerede af skraldebiler, når de kommer kørende, og nu kan de få deres helt egen folde-skraldebil at lege med derhjemme.
I har også mulighed for at få den designet, så den matcher jeres kommunes renovationsbiler. Derudover kan I få tilføjet jeres egne budskaber på bagsiden – en oplagt måde at skabe opmærksomhed omkring genanvendelse og bæredygtighed, samtidig med at børnene får en sjov og lærerig oplevelse.
Dit affald skal sorteres, så det kan blive genbrugt. Vendespillet indeholder brikker med 25 forskellige slags affald. Og på brikkerne kan du se, hvordan affaldet skal sorteres. På den måde lærer du både, hvordan du skal sortere forskellige typer affald, samtidig med at du indøver kendskabet til de nationale piktogrammer for affald.
Vi er et lille specialiseret team bestående af affaldstosserne Pia, Anne og Frida og de mindst lige så affaldstossede “Westringer”, som har arbejdet med affald, miljø og ressourcer i mange år. Det er os, der udvikler og illustrerer historierne i samspil med fagpersoner og pædagogiske konsulenter, så vi sikrer, at komplekse emner fortælles i øjenhøjde med børnene. Alle bøger testes af på målgruppen, inden de bliver trykt.